mandag den 27. august 2012

Fuck Hudproblemer

Der er mange former for hudproblemer! Selv har jeg næsten aldrig haft særlig mange bumser, som nok er det problem de fleste på min alder har, eller bekymrer sig om at få, men der er mange andre former for hudproblemer, som Tørre pletter, hudorme, tør hud, bleg hud, trist hud, skinnende hud, rande under øjnene osv! Her kommer lige mine gode råd til at komme hurtigst af med dem alle som muligt!



  1. Tørre pletter? Det er heeelt normalt at have tørre pletter eller tørre områder på huden. Mange har f.eks tørre albuer eller tør hud på knæene. Brug en god skrubbe creme og en lækker bodylotion eller bodyolie. Hvis du har tørre pletter i ansigtet eller på hænderne, kan du prøve med en creme, der er ekstra fed som Skin-Cure fra Derma til 150 kr, og hvis den ikke hjælper, kan du få din læge til at se på problemet. Det kan nemlig være, du skal bruge en endnu mere effektiv creme.
  2. Skinnende hud? Det er meget normalt at få skinnende hud i løbet af dagen. Plej din hud med produkter, der passer til din hudtype, og brug en creme, der gør huden mat. Det er også en god idé at bruge en foundation og en pudder. Du kan friske op med  pudderen i løbet af dagen.
  3. Rande under øjnene? Rigtig mange teenagere (inklusiv mig selv), sover for lidt, og hvis det også gælder dig, kan du jo prøve at starte med at sove lidt mere, ligesom at du kan kigge på din daglige diæt og se om du ikke spiser for meget usund mad og får for lidt at drikke. Hvis dine rande er markante, og du ikke selv kan få dem væk, skal du tale med din læge. Selvfølgelig findes der også en række cremer, der kan friske øjenomgivelser op! Min yndlings som jeg varmt kan anbefale er en fra Origins til 275 kr. 
  4. Bleg hud? Solariebrun hud er jo virkelig usundt desværre.. Men man vil jo virkelig også undgå at være bleg! Når solen er fremme er det selvfølgelig oplagt at nyde det. Hvis du ikke gider sole, kan du også prøve med en selvbruner, lidt solpudder på kinderne eller en olie på kroppen, der gør din hud virkelig lækker at se på! 
  5. Trist hud? Sørg for at spise sundt, sove rigeligt og få frisk luft! En skrubbemaske kan hurtigt gøre din hud friskere at se på og det samme kan en god kropsolie!
  6. Tør hud! Hvis du har tør hud. skal du holde igen med de lange, varme bade, ligesom du skal passe på med at bruge for meget sæbe. Dup din hud tør i stedet for at gnide, og tag fugtighedscreme på, mens din hud stadig er lidt fugtig efter badet. Luft ud, skru ned for varmen og drik meget vand!
  7. Bumser? Hvis du renser din hud med produkter der er egnet til uren hud, og indimellem får en ansigstbehandling hos en kosmetolog, og du alligevel har mange bumser, som generer dig og gør dig ked af det, skal du smutte til lægen og tale med ham eller hende om problemet. Du kan nemlig få flere forskellige former for creme gennem din læge, som virker effektivt.
  8. Hudorme? Plej din hud med produkter der egner sig til uren hud, og få en kosmetolog til at rense din hud i dybden. En kosmetolog må nemlig, modsat dig, trykke dine hudorme ud.

OBS: Produkterne jeg har skrevet er jeg reeet sikker på du kan købe i matas!

KYS 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar