tirsdag den 4. september 2012

HOLD DIG SUND OG FRISK I SKOLEN



Hey piger!

Jeg ved ikke med jer, men føler mig allerede lidt små skoletræt, og den gamle dårlige vane fra sidste år , med at gå op og købe slik i frikvarterene lurer liige om hjørnet... Så her kommer lige 10 super gode råd, som jeg også selv følger for, at holde mig frisk, vågen, sund i skolen og, 
som holder mig væk fra alt det søde!

1. Hav altid frugt eller grøntsager med i din madpakke.

2. Sørg for at komme udenfor og få lidt frisk luft imellem timerne.

3. Cykel i skole hver dag, og hvis du har for langt til at cykle, så stig af stoppestedet før, så du kan gå det sidste stykke.

4. Brug idrætstimerne til rigtig at få svedt igennem. Jo mere du sveder, jo bedre er det. Måske får din idrætslærer endda øjnene op for din præstation og giver dig gode karakterer!

5. Vask hænder flere gange om dagen, så du får vasket alle bakterier væk.

6. Sørg for at få grinet hver dag. Det er nemlig rigtig godt for dit helbred at grine!

7. Vær aktiv i frikvartererne. Spil rundbold, fodbold, stikbold eller andre boldspil med din klasse. Du kan også bare gå en tur rundt om skolen med din veninde!

8. Tag kun de bøger med, du skal bruge. Du kan hurtigt få dårlig ryg, hvis du bærer rundt på en alt for tung skoletaske. 

9. Spis frokost i skolen hver dag. Det er nemlig ikke sundt at springe et måltid over.

10. Hav en flaske vand med hver dag, så du får nok væske. Man kan hurtigt glemme at drikke, når man er i skole, og vand er godt for både din krop og for, at du kan koncentrere dig. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar