Hey piger! her er lige nogen super gode skønhedsråd fra moi!
Problem 1: Min foundation holder ikke!
Løsning: Det er så overdrevet irriterende når man har lagt den bedste foundation om morgenen, og så finde ud af i løbet af dagen at den bare er forsvundet ud af den blå luft? Du skal først og fremmest ikke kun bruge foundation, men også concealer og pudder, hvis du har urenheder, du gerne vil skjule.
Start med at tage concealer på dine bumser, eventuelle røde pletter og under øjnene. Når du har fået smurt din concealer godt ind i huden, så man ikke kan se hvor den starter, lægger du foundation uden på. Måske skal du have fat på en mere dækkende foundation, end du bruger nu? Til sidst tager du pudder på. Pudderen holder på din foundation, så den ikke forsvinder i løbet af dagen.
Problem 2: Min øjenskygge tværer ud på ingen tid!
Løsning: De fleste kender til øjenskygge, der pludselig ligger som grimme pletter på øjenlåget. For at undgå forsvundne smokey eyes, kan du lægge lidt concealer på dine øjenlåg, inden du går igang med at lægge din skygge. Concealeren holder på øjenskyggen. Du skal gøre dig umage med at ligge din øjenskygge. Hvis der sidder et tykt lag på dine øjenlåg, tværer den lettere, end hvis der sidder et tyndt lag der er smurt godt ind i huden.
Problem 3: Jeg kan ikke finde ud af at skjule mine bumser!
Løsning: Det kan være svært at skjule bumser da de tit er røde... en grøn concealer kan være din redning! Ja, jeg ved godt det lyder reeet mærkeligt! Men den grønne farve neutralisere den røde og vil få dine røde bumser til at ligne resten af din hud.
Problem 4: Jeg har plukket for meget af mine øjenbryn!
Løsning: Det er desværre aaaalt for nemt at lade sig rive med, når man står med pincetten i hånden...Tålmodighed skal der til, hvis du er kommet til at fjerne for mange bryn, og mens de vokser ud, kan du farve dem op med øjenskygge eller øjenblyant, som du faktisk tror er for lys. Altså hvis du f.eks har brunt hår, som mig, skal du bruge en lysebrun skygge til formålet.
Problem 5: Min eyeliner forsvinder i løbet af dagen!
Løsning: Du bruger en øjenblyant, gør du ikke? En flydende er nemlig svaret på dit problem! En flydende liner er nemlig mere holdbar end en fast, og når du først har lært at lægge den på, er det ikke så svært. Hvis du bare lægger små prikker langs dine vipper og så bagefter forbinder dem, er det ret nemt. Du gør det også nemt, hvis du vælger en liner, der er formet som en tusch, så den er hård i spidsen.
Problem 6: Jeg tager altid for meget rouge på!
Løsning: Det helt normalt at komme til at tage for meget rouge på. Du står foran spejlet og tænker "Hey! skal se fresh ud i dag!", og når du så kommer ud i dagslys ligner du en lille pige en dårlig joke... Bare væn dig til at tage mindre på end du tror. Det er ikke meningen at man skal kunne se at du har rouge på, det skal bare være en antydning.
Problem 7: Mit hår klasker!
Løsning: Hvis dit hår klasker, kan det skyldes flere ting - måske bruger du for mange styling - eller plejeprodukter, som ikke bliver vasket ordentligt ud. Det kan også være du bruger de forkerte pleje produkter til dit hår. Tal med din frisør om de perfekte produkter til dit hår. Din frisør kan også klippe dig på en måde, så dit hår får et løft.
Problem 8: Min mascara ryger af, når jeg cykler!
Løsning: Siger sig selv piger.... VANDFAST
problem 9: Min neglelak holder max et par uger!
Løsning: Det tager lang tid at ordne negle, og så må de lækre fingerspidser altså godt være lækre i mere end 14 dage! Du skal i gang med overlakken og underlakken, hvis du vil gøre lakken mere holdbar, og husk så lige at rense de gamle lak rester ordentligt af, inden du går i gang med den nye.
Problem 10: Jeg har tørre læber!
Løsning: Skrub dine læber forsigtigt med en tandbørste, og tag læbepomade på. Lad den evt virke natten over. Undgå at slikke dig selv på læberne i løbet af dagen - du føler, at det gør dine læber fugtigere, men det gør dem faktisk endnu mere tørre!
Håber i kan bruge det smukke piger!
kys Luu

Ingen kommentarer:
Send en kommentar